Jobområde:
Aquadome

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Jesper Sundahl Frost-Jensen
+45 60 43 94 47

Arbejdssted:
Vestkystvej 2
6950 Ringkøbing
Lalandia i Søndervig

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Om os

Lalandia er børnefamiliernes foretrukne feriested i Danmark. Hvert år byder vores dygtige værter velkommen til et stort antal glade og forventningsfulde gæster, som har booket et feriehus i Lalandia med familien. I Lalandia kan gæsterne opleve det store, tropiske vandland, Aquadome™, lege løs Monky Tonky Land og gå på opdagelse i de mange andre sjove aktiviteter, butikker og restauranter.

Lalandia blev grundlagt i 1988 i Rødby, og er siden blevet udvidet med mange spændende aktiviteter. I 2009 åbnede Lalandia i Billund, med LEGOLAND ® som nærmeste nabo, og i 2022 åbnede Lalandia i Søndervig med en skøn beliggenhed ved Vesterhavet.

Bliv vores nye souschef i Aquadome – og vær med til at skabe uforglemmelige øjeblikke i Lalandia i Søndervig!
Elsker du duften af klor, lyden af glade børnestemmer og følelsen af ferie 365 dage om året? Drømmer du om et job, hvor du hver dag er med til at skabe fantastiske minder for tusindvis af gæster? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter!

Vi søger en udadvendt, nærværende og serviceminded souschef, der med et stort smil og et sikkert overblik vil være med til at løfte Danmarks måske mest underholdende arbejdsplads. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Aquadomechef og være en central spiller i den daglige drift.

Velkommen til Aquadome – vandhundens paradis
Her får du base i et af Danmarks mest populære vandlande, fyldt med fartfyldte rutsjebaner, brusende bølger, afslappende saunaer og trygge områder til de mindste. Et sted hvor både gæster og medarbejdere skal have lyst til at komme igen og igen.

Dine vigtigste opgaver som souschef
  • Være med til at udvikle, lede og sætte retningen for Aquadome.
  • Sikre en stabil og effektiv drift i dagligdagen.
  • Have stærkt fokus på sikkerhed – både for gæster og medarbejdere. Du bliver bl.a. ansvarlig for oplæring af nye livreddere og træning i førstehjælp.
  • Rekrutterer nye vandhunde til afdelingen.
  • Skabe et arbejdsmiljø hvor trivsel, motivation og gode rollemodeller går hånd i hånd.
  • Være den nærværende vært, som skaber minderige oplevelser for både gæster og kollegaer.
Vi ser gerne, at du…
  • Har en naturlig lederstil og evner at motivere andre.
  • Trives i et team, men også tør tage selvstændige beslutninger.
  • Brænder for godt værtskab – og ved, at det gør hele forskellen.
  • Er proaktiv, initiativrig og trives i en travl hverdag med masser af tempo.
Vi er på udkig efter dig, som…
  • Har et glimt i øjet og lyst til at gå det ekstra skridt for både gæster og kollegaer.
  • Trives med skiftende arbejdstider – også aftener og weekender.
  • Kan bestå en erhvervslivredderprøve (Som vi naturligvis tilbyder).
  • Måske har erfaring fra vandland eller svømmehal – men det er ikke et krav. Din personlighed og lyst til at lære vægtes højest.
  • Taler dansk og engelsk.
  • Lever op til vores leder DNA om at være en handlekraftig holdspiller, der er opmærksom, troværdig og positiv.
  • Har lyst til at sætte dit aftryk på en arbejdsplads i udvikling.
     
Til gengæld tilbyder vi…
  • En fuldtidsstilling året rundt.
  • Et spændende job i en virksomhed med højt til loftet, godt humør og engagerede kollegaer.
  • Attraktive personalegoder og mulighed for at deltage i arrangementer og fester.
  • Kursus i førstehjælp og erhvervslivredderbevis.
  • Oplæring og løbende træning i VÆRTENS bedste værtskab.

Klar til at dykke ned i drømmejobbet?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig hurtigst muligt!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Aquadomechef Jesper Sundahl Frost-Jensen – 60 43 94 47
HR-konsulent Caroline Hvid – 26 77 16 09
Vi afholder samtaler løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!

En unik arbejdsplads med nærvær og glæde
Kom med på holdet i Lalandia i Søndervig, en unik arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Her er gode udviklingsmuligheder, og et helt særligt sammenhold. Vi vægter fællesskab højt, og det gode kollegaskab ligger dybt i vores DNA. Vi har en mission; at give børnefamilier tid til nærvær og glæde. Det betyder, at gæsterne – med børnene i fokus – altid er hovedpersonerne og at medarbejdernes begejstring og lyst til at give gæsterne en minderig oplevelse, er væsentlige ingredienser i det gode værtskab.

Lalandia i Rødby
Lalandia Centret 1
DK-4970 Rødby
Lalandia i Billund
Ellehammers Allé 3
DK-7190 Billund
Lalandia i Søndervig
Vestkystvej 2
DK-6950 Ringkøbing