Jobområde:
Aquadome

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Jesper Sundahl Frost-Jensen
+45

Arbejdssted:
Vestkystvej 2
6950 Ringkøbing
Lalandia i Søndervig

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
Om os

Lalandia er børnefamiliernes foretrukne feriested i Danmark. Hvert år byder vores dygtige værter velkommen til et stort antal glade og forventningsfulde gæster, som har booket et feriehus i Lalandia med familien. I Lalandia kan gæsterne opleve det store, tropiske vandland, Aquadome™, lege løs Monky Tonky Land og gå på opdagelse i de mange andre sjove aktiviteter, butikker og restauranter.

Lalandia blev grundlagt i 1988 i Rødby, og er siden blevet udvidet med mange spændende aktiviteter. I 2009 åbnede Lalandia i Billund, med LEGOLAND ® som nærmeste nabo, og i 2022 åbnede Lalandia i Søndervig med en skøn beliggenhed ved Vesterhavet.

Livreddere søges til Aquadome™ i Lalandia i Søndervig
Kan du lide vand og feriestemning året rundt? Og vil du være med til at skabe ferieminder for vores mange gæster? Så er det måske dig, vi er på jagt efter.

Vi søger udadvendte og servicemindede medarbejdere, der brænder for at være en del af vores team af VÆRTENS bedste værter og give gæsterne i Aquadome en helt særlig oplevelse.

Aquadome er et stort vandland med masser af vandrutsjebaner, bølgebassin, børneområde, WaveSurf, sauna, hot pools og meget mere. Alt i alt et slaraffenland for vandhunde i alle aldre.

Som livredder bliver dine opgaver at:
  • Servicere og hjælpe gæsterne i Aquadome.
  • Have fokus på børnene – så både børn og forældre har en sjov og tryg oplevelse.
  • Åbne og lukke Aquadome – herunder lettere rengøring.
Du bliver primært ansat som livredder, men når der er travlt, så skal du være villig til at hjælpe til ved nogle af de andre aktiviteter som f.eks. Monky Tonky Land, High Jump, klatrevæg m.v. Vi er nemlig ét hold, som hjælper hinanden.

Vi er på jagt efter dig, som:
  • Har glimt i øjet og vil gå et ekstra skridt for både gæster og kollegaer.
  • Er fyldt 18 år, hvilket er en forudsætning for at blive livredder.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider – både aften- og weekendarbejde, da vi ofte arbejder, når andre har fri.
  • Kan bestå en erhvervslivredder-eksamen, som vi naturligvis tilbyder.
  • Måske har erfaring fra vandland eller svømmehal, hvilket vil være en fordel.
  • Har erfaring med sprog.
  • Lever op til vores kollega DNA om at være en loyal holdspiller, der med positivitet og godt humør tager ansvar.
Til gengæld tilbyder vi:
  • Et udfordrende job i en spændende virksomhed med et uformelt miljø og engagerede kollegaer.
  • En god pakke af personalegoder samt mulighed for at deltage i div. arrangementer og fester.
  • Kursus i førstehjælp og livredderbevis.
  • Oplæring og løbende træning i VÆRTENS bedste værtskab.
Ansøgning
Hvis jobbet har din interesse, vil vi rigtig gerne høre fra dig så hurtigt som muligt. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Aquadome Chef - Jesper på tlf. 6043 9447.

Vi GLÆDER os til at høre fra dig.

En unik arbejdsplads med nærvær og glæde
Kom med på holdet i Lalandia i Søndervig, en unik arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Her er gode udviklingsmuligheder og et helt særligt sammenhold.
Vi vægter fællesskab højt, og det gode kollegaskab ligger dybt i vores DNA. Vi har en mission; at give børnefamilier tid til nærvær og glæde. Det betyder, at gæsterne – med børnene i fokus – altid er hovedpersonerne, og at medarbejdernes begejstring og lyst til at give gæsterne en minderig oplevelse er væsentlige ingredienser i det gode værtskab
.
 

Lalandia i Rødby
Lalandia Centret 1
DK-4970 Rødby
Lalandia i Billund
Ellehammers Allé 3
DK-7190 Billund
Lalandia i Søndervig
Vestkystvej 2
DK-6950 Ringkøbing